Venti A/S

Referencer

Venti A/S

Venti fik øjnene op for synlig rengøring

Hos Venti, der udvikler, producerer og sælger produkter til ventilations- og VVS-branchen, har Yding Gruppens synlige rengøring givet langt bedre rengøringsresultater, end de havde turdet håbe på.

”Jeg har haft ansvaret for rengøringen i 10 år her hos Venti, og også i mine tidligere jobs har jeg stået for at finde en rengøringsløsning. Aldrig har jeg været så tilfreds med rengøringen på min arbejdsplads, som jeg er i dag,” fortæller Jeanette Alhage, bogholder hos Venti.

Hver mandag, onsdag og fredag sørger Ventis faste rengøringsmand fra Yding Gruppen for, at kontorarealet, kantinen, dame- og herreomklædningsrummene, toiletterne og konferencelokalerne bliver rengjort. Han gør rent, mens Ventis ansatte selv er på arbejde. Det kaldes synlig rengøring, og det har haft klare fordele for Venti.

”I starten var jeg lidt skeptisk, fordi jeg ikke havde erfaring med synlig rengøring. I dag er vi superglade for det, fordi det simpelthen giver et bedre resultat. Når man gør rent i dagslys, har man mulighed for at se skidt og snavs. Det har man ikke på samme måde, hvis man gør rent om natten, hvor der ikke er ordentlig lys,” fortæller Jeanette Alhage.

Fast rengøring skaber en god relation

I modsætning til tidligere, hvor et andet firma leverede rengøringen, er der i dag ingen i virksomheden, der klager. Tværtimod kommer de ansatte ofte med positive bemærkninger om, hvor dejlig rent der er. Jeanette Alhage er overbevist om, at det skyldes, at der bliver gjort rent i dagstimerne. Dog ser hun også en anden væsentlig årsag til den succesfulde rengøring – nemlig den gode relation mellem Ventis medarbejdere og deres faste rengøringsmand fra Yding Gruppen.

”Når man kender den person, som sørger for, at vi har det så rent og pænt her, så bliver man automatisk mere bevidst om at ramme skraldespanden og rydde op efter sig selv. På samme måde kender han os og vores arbejdsmønster så godt, at han strukturerer rengøringen, så det er til allermindst gene for os,” fortæller Jeanette Alhage og tilføjer: ”Vi har stor respekt for hinanden, og det udmønter sig i et rigtig stærkt samarbejde, hvor begge parter får det mest optimale ud af det.”

Den gode relation har også ført til mere bløde værdier i samarbejdet. Yding Gruppens rengøringsmedarbejder er gået fra at være en ekstern leverandør af rengøring til at være en del af Venti. ”Ligesom de andre medarbejdere får han altid påskeæg og en gave til jul. Han er virkelig som en del af huset, og det er jeg sikker på, at både han og alle mine kollegaer er rigtig glade for,” siger Jeanette Alhage.

bubblemedia